Plankeborde er utroligt populære i øjeblikket og har efterhånden været det i nogle år. Mulighederne i udformning, træsort og efterbehandling er mange, og naturmaterialet passer perfekt ind i den nordiske indretning, hvor det rå, det stilede og det hyggelige kombineres. Men i stedet for at fælde nye træer, hvorfor så ikke bruge det træ, der allerede eksisterer? Ved at lave plankeborde i genbrugstræ udnytter man allerede eksisterende ressourcer og får samtidig et helt unikt bord af træ, der ellers var blevet kasseret.

Giv dit hjem varme og sjæl

Fordelen ved genbrugstræ er, at det giver noget helt unikt til dit hjem. Genbrugstræ kan fås flere steder fra, men fælles for det er, at hvert stykke træ er unikt. Træ fra gamle færgehavne har modstået vind og vand og er blevet formet af skibene gennem tiden. Men træ er stærkt og holdbart materiale og i stedet for at kassere det, kan træet leve videre, som helt særlige plankeborde.

Netop fordi træet kan variere så meget alt efter, hvor det kommer fra, og hvad det har været udsat for, er der en stor spændvidde i udseende. Dette hænger også sammen med, hvordan man efterbehandler det, og giver dig muligheden for at finde det bord, der passer bedst til dit hjem.

Genbrugstræ kan få bordet til at fremstå meget rustikt, hvilket kan være en smuk kontrast i et hjem med rene linjer. Særligt borde med grove planker, hvori man kan se linjerne og få en fornemmelse af de knubs, plankerne har været udsat for, kan give en varme og fornemmelse af en historie. Er man til det mere subtile og underspillede, kan borde med en slebet og behandlet overflade også være utroligt flot.

 

Miljøbevidst på en stilet måde

Plankeborde i genbrugstræ er en fantastisk mulighed for at give noget til dit hjem, som ingen andre har. Det er en mulighed for at personliggøre rum, uanset om bordet er til et kontor, et spisebord eller et havebord til terrassen. Det rå look skaber en nordisk hygge, som også kan bruges i restauranter eller som konferenceborde. Bordene har en alsidighed, men skiller sig ud i detaljerne, der er helt unikke. De særlige detaljer og den historie, træet gemmer på, giver plankebordene en kvalitet, der ikke fås hos almindelige plankeborde.

I de seneste år har der været stor tendens til at gå på jagt i genbrugsforretninger eller på eksotiske markeder efter interiør til hjemmet. Der er en tendens til, at man søger det særlige og det specielle, og hvorfor skal det ikke også gælde spise- eller skrivebordet? Desuden gør du ikke kun noget godt for dit hjem, når du giver gammelt træ nyt liv, du er også med til at passe på miljøet. Det behøver ikke være kedeligt at være miljøbevidst, og med et plankebord i genbrugstræ kan du have god samvittighed.

Samtidig kan du føle dig inspireret, når konturerne i bordet hele tiden overrasker. Linjer fortæller historier, og i det kolde nord har der altid været tradition for den slags. Derfor er det ingen overraskelse, at genbrugstræet har vundet plads blandt materialerne, og heldigvis for det! Det er det bedste fra begge verdener, når nordisk charme blandes med miljøbevidst tænkning. Hvorfor ikke passe på verden med stil?

Plankeborde i genbrugstræ
Synes du om dette indlæg?

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar
Indtast venligst dit navn her