Spisestuen er et af de rum som vi danskere opholder os mest i. Det er her, at vi mødes med venner og familie over lækre måltider, og derfor skal spisestuen også være et rum, som man holder af at opholde sig i. Men man kan hurtigt blive træt af den måde, som ens spisestue ser ud på, og derfor kan det være en god ide at opgradere ens spisestue indimellem.

Derfor er der her samlet 7 forskellige råd, som kan være med til at friske spisestuen op hurtigt og enkelt, uden at det skal koste en bondegård.

Frisk plankebordet op med en ny vase og flotte blomster

En simpel måde at friske et helt rum op på er ved at gøre brug af vaser og blomster. Blomster er altid gode til at skabe hyggelige og friske stemninger i et rum, og en flot vase kan også være med til at binde indretningen sammen. En flot vase med en god buket blomster i kan også fungere som et statement piece, som folk får øje på og kommenterer på.

Opgrader rummet med et flot tæppe under plankebordet

En af de bedste måder at skabe en hel ny spisestue på, uden at man skal til at renovere hele huset, er ved at gøre brug af ægte tæpper. Tæpper er fantastiske til både at afgrænse områder i et rum, og samtidig giver de en hyggelig og varm atmosfære i et rum. Det er netop det, som man har brug for i en spisestue, hvor det gælder det sociale samvær.

Det kunne fx være et afghansk vintage kelim tæppe på 195 cm x 150 cm, der ville passe perfekt ind under plankebordet. Her er der masser af plads, til at man kan hive stolene ud fra bordet, uden at de ryger over tæppets kant. Et andet tæppe kunne være et afghansk Maimana kelim tæppe, der med dets varme farver og flotte geometriske mønster bringer varme ind i rummet.

Udskift lampen over plankebordet

Spisestuen er ofte et rum, hvor man har en bemærkelsesværdig eller iøjefaldende hængende lampe over spisebordet. Det skaber et flot rum, og giver samtidig en fantastisk belysning. Men fordi at lampen ofte hænger sådan, så man ser på den hver eneste dag, så kan man også hurtigt blive træt af den. Derfor er det en god ide at overveje en ny lampe over spisebordet. Det kan give hele rummet et helt nyt indtryk.

Kast et tæppe over spisebordsstolen

Spisestuen skal være et behageligt sted at være, og det skal også være et sted, der indbyder til timevis snak og latter. Derfor skal der også være nogle komfortable steder at slå sig ned. Men ofte kan ens spisebordsstole være en smule ukomfortable at sidde på i så lang tid. Det kan dog nemt løses med et flot lammeskind, der lige smides over stolens sæde og ryg.

Bring planterne indenfor

Det kan også være en rigtig god ide at bringe planterne indenfor. Det giver et friskt pust til rummet, og sørger for en rigtig hyggelig og levende atmosfære, hvor man føler sig hjemme. Det giver også noget for øjet at lande på, når man sidder rundt om bordet.

Gør spisestuen personlig med kunst og fotos

Hvis man ønsker at bringe farve og personlighed ind i ens spisestue, så er diverse malerier og fotografier en rigtig god ide. Det er også blevet populært at have en hel fotovæg, hvor fotografier af rejser eller familiestunder hænger asymmetrisk på væggen.

Mal væggene i en ny farve

Når det gælder spisestuen, så er det faktisk et rum, der sagtens kan klare nogle andre farver end hvid på væggene. Maler man væggene med en flot grøn, rolig brun eller endda en lys pastelfarve, så får man et rum, der emmer af liv og personlighed, og det er netop målet for mange med deres spisestue. Her behøver man ikke rolige farver, men her kan man i stedet eksperimentere lidt med farverne.

Rate this post

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar
Indtast venligst dit navn her