Egetræsbord – flagskibet inden for træborde

Plankeborde i eg er en af nutidens hotteste modetrends. En plankes rustikke look giver ethvert hjem et unikt look, da ingen planker er ens. Den vigtigste overvejelse du skal gøre dig, når du overvejer at erhverve sig et plankebord til spiserummet eller stuen er, hvilken sort træ du ønsker at benytte.

En af de bedste sorter af træ at benytte sig af er egetræ. Herunder ser du et udvalg af de mest populære plankeborde i eg.

Egetræbordets egenskaber

Der er flere årsager til, at eg er blevet en af de mest populære træsorter at benytte til møbelfremstilling herhjemme. Den mest åbenlyse årsag er naturligvis plankens flotte udseende, med dens gyldenbrune farve og tydelige åretegninger i træet.

Men udover at være en af de flotteste træsorter, besidder træet også nogle egenskaber, som gør det specielt velegnet at benytte til møbler. Træet har nemlig en rigtig høj hårdhed, som betyder, at der skal meget til for at beskadige træet. Herunder give det buler, eller slå stykker af det.

Hårdheden bliver målt i MPa, som står for megapascal, og er en underkategori inden for trykenheden Pascal. Jo højere tallet er, jo mere hårdfør er træet.
Eg har en hårdhed på 69 MPa, imens douglas gran til sammenligning kun har en hårdhed på 30 MPa, og ask en hårdhed på 76 MPa.

Behandling af egetræsbord – sådan gør du

Når du har med rustikke træborde at gøre, er det vigtigt at behandle dem ordentligt, så de ikke mister deres flotte udseende. At behandle dem ordentligt omfatter blandt andet, at du tørrer egetræsbordet af dagligt med en våd klud (og ikke bruger opvaskemiddel i samme ombæring), og en gang i måneden tilfører bordpladen lidt ekstra.

Lidt ekstra er en gennemgående behandling af træet, med andet end bare en god omgang varmt vand. Du kan enten vælge mellem at oliebehandle, eller sæbebehandle dit egetræsbord. Begge dele gør du for at få bordet til at fremstå fra dets bedste side, og for at få det til at være resistent over for spildte væsker og generelle misfarvninger, der kunne forekomme.

Om du skal vælge den ene eller den anden løsning er helt op til egen personlig præference i forhold til træets udseende. Nogle foretrækker at give træet en gang olie, da de ønsker at træet skal have en gylden, og lettere dunkel, glød. Andre foretrækker en sæbebehandling, da de ønsker en bordplade med lidt mindre ”bid”, og mere mat.

Oliebehandling af egetræsbord

Når du oliebehandler dit egetræsbord, er det vigtigt at du gør det korrekt, og i de rigtige proportioner.

Du starter som regel på bagsiden, hvor du påfører olien med en klud dyppet let i olien, eller med en almen svamp, som kan fordele olien i et jævnt lag.

At tilføre træet olien plejer selve planken indefra, og udfylder de små sprækker der kunne finde på at suge spildte væsker til sig. Olien gør altså som sagt bordet mere resistent over for f.eks. spild af vin, eller kaffe ud over bordet, som kunne være med til at misfarve det.

Normal fremgangsmåde ved oliebehandling er, at du påfører et lag olie af to omgange. Første lag lader du tørre i mindst en halv times tid, før du begynder på at tilføre det næste lag på egetræsplanken. Gentagende påføring sikrer, at alle sprækker er udfyldt, og at egetræsbordet har suget al den olie det kunne.

Efter anden påføring tørrer du bordet af med en fugtig klud som efter daglig brug. Husk at fjerne overskydende olierester, så det ikke laver pletter på bordet.

Du kan som udgangspunkt benytte de fleste typer træolie fra diverse byggemarkeder og farvehandlere, det eneste du skal være særligt opmærksom på er, at olien påføres på langs med grenene, da du i så fald får det bedste resultat.

Sæbebehandling af plankebord i eg

At sæbebehandle sit egetræsbord kræver lidt mere planlægning end ved brug af olie. Når du sæbebehandler dit egetræsbord, benytter du en liter kogende vand og opløser herefter to spiseskefuld sæbespåner heri. Blandingen piskes herefter let, men skal derefter hvile i et døgn, før den er klar til at blive påført din bordplade.

Du kan med fordel lægge den klud eller svamp, som du har tænkt sig at bruge, i blød i blandingen natten over. Så er du klar til at påføre blandingen med det samme, og er sikker på at den hænger ved kluden eller svampen.

I modsætning til oliebehandlingen, er en sæbebehandling også en lidt mere fysisk proces, da sæben gerne skal gnubbes direkte ned i træet. Din egetræsplanke vil nemlig ikke på samme måde suge sæben til sig, som den har suget olien.

Hæld dog aldrig blandingen direkte på egetræsbordet, da det i så fald kan blive svært at arbejde med, og det vil komme til at svine unødvendigt meget. Dyb bare klud/svamp gentagende gange i sæbeblandingen, og gnub det nænsomt ind i træet.

Ligesom med olien skal du gerne vente en rum tid med at fjerne sæben, men her behøver du ikke vente mere end 10 minutter, før du kan antage at sæben har gjort sit arbejde.

Efter de 10 minutter er gået, bør den overskydende sæbe tørres væk.

Video: se hvordan du overfladebehandler et sæbebehandlet plankebord

 

Vær opmærksom på disse ting ved sæbebehandling

Du skal dog være påpasselig, da de hvide sæbespåner går ind og gør plankens overflade hvidere, så hvis du ønsker en planke med et mørkt udseende, er det ikke den bedste løsning.

Uanset hvad du vælger, er det dog en god idé at påføre disse behandlinger mindst én gang i måneden, og gerne oftere i starten af egetræsbordets levetid. Dette skal du gøre, da det er langt bedre at prøve at forebygge misfarvninger, spildte væsker og lignende, frem for at prøve at redde egetræsbordet, hvis skaden allerede er sket.

Desuden er det ved behandlinger vigtigt også at behandle egetræsbordet på undersiden, så vidt muligt. Væsker kan sagtens løbe ned af bordets kanter og forværre egetræsbordets tilstand på undersiden.

Korrekt behandling af dit egetræsbord vil sørge for, at det fremstår rigtig pænt i mange år ud i fremtiden.

Vi håber at denne guide kan være dig behjælpelig, når du skal vælge dit næste plankebord i form af et smukt egetræsbord eller vedligeholde det eksisterende du har.

God fornøjelse!

 

Mere inspiration og viden:

Læs mere om eg som træsort her – trae.dk

Egetræsbord
4.7 (94.67%) 30 votes

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar
Indtast venligst dit navn her