Har du ofte gæster på besøg, men har du ikke helt plads nok til et stort spisebord, så læs med, for her ser vi på hvilke muligheder der findes for at få plads til alle gæsterne, så de ikke skal sidde oven på hinanden.
Den oplagte er selvfølgelig bordet med udtræk, men hvilket type udtræk, for der findes faktisk flere forskellige og nogle er nemmere end andre. Lad os se på et par af dem her, der passer til forskellige formål.
Spisebord med tillægsplader
Den mest almingelige type spisebord med udtræk er hvor der er tillægsplader. Man kan rykke bordet så der bliver plads til ekstra plader i midten. Så lægger man en eller flere plader ind og kan så forlænge bordet, ofte med ret meget. Ulempen er så at man skal til at finde pladerne frem og bakse med dem.
Spisebord med hollandsk udtræk
Med såkaldt hollandsk udtræk er udstrækspladerne gemt i bordet i enderne. De trækkes så ud fra under bordet og kan så forlænge bordet fra hver sin ende. Super smart og en klar fordel er at man ikke skal have fat i tillægsplader.
Ulempen kan være at man ikke kan forlænge bordet helt så meget som man ville ønske.
Spisebord med butterfly udtræk
En af de mest sjældne typer udtræk er det såkaldte butterfly udtræk. Her er udtrækspladsen gemt i midten af bordet, hvor man så trækker bordet fra hinanden ligesom med en almindelig spisebord med tillægsplader. Men hvor man så ellers skulle have tillægspladen, så er den allerede klar med butterfly udtrækket.
Ulempen her er at det ikke er så meget man kan få af udtræk her, som ved en tillægsplade.
Spisebord med klap
Et spisebord med klap passer godt til det lille køkken, hvor der ikke er plads til et rigtig spisebord. Her kan du få et lille spisebord med klap, der kan gøre at der kan være plads til et par venner der kan spise sammen i køkkenet.
Klapperne kan hænge ned ved forskellige sider og kan omdanne bordet til et lidt større eller et meget større, men de fungerer på samme måde.
Der kan også være en klap der er skjult i siden af bordet som kan trækkes ud og som giver lidt ekstra plads.
Ulempen er at bordet ikke har plads til så mange ekstra gæster, men det passer godt til hverdagen og et par gæster der kommer på uanmeldt besøg.